Covers, hvad skal man vide?

Mercedes-Benz til hverdag og hobby
Besvar
mercelsker
Indlæg: 247
Tilmeldt: 18. dec 2010, 23:08
Geografisk sted: København

Covers, hvad skal man vide?

Indlæg af mercelsker »

Hej,

Er der noget man skal vide mht. dækender ('covers') til bilen?
Er et 100% nylon fra harald-skrald ok? eller er det strengt nødvendigt at købe noget i et andet materiale?

Min bil står udenfor hele året og tænker et cover er smart da den tit står et par dage ad gangen uden at køre og nogle gange længere tid. Men er nervøs for at det samler vand/fugtighed som så laver rust osv. De er vel ikke 100% vandtætte så når det regner vil der så ikke ligge vand mellem cover og metal som så ikke kan slippe væk når det bliver tørvejr?



Mvh.
Brugeravatar
kruse
Indlæg: 38
Tilmeldt: 21. jan 2010, 16:26
Geografisk sted: Lyngby C
Kontakt:

Re: Covers, hvad skal man vide?

Indlæg af kruse »

Hej. Jeg synes, det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg har prøvet at spørge FDM classic om de ikke ville lave en artikel om det at opbevare en veteranbil, men de har ikke den viden åbenbart. vh Per
Brugeravatar
kruse
Indlæg: 38
Tilmeldt: 21. jan 2010, 16:26
Geografisk sted: Lyngby C
Kontakt:

Re: Covers, hvad skal man vide?

Indlæg af kruse »

hej igen. Der findes mange forskellige covers. Der er Haralds billige, man har THansens "regnfrakke", og så er alle de dyre til omkring de 1500,-kr. Jeg er meget i tvivl, Ikke når det er sommer, da en "regnfrakke" er god, når det regner, men man skal virkelig sørge for, at den kommer hurtig af igen, for det føler jeg kan blive en rigtig kondensbombe. De dyre sørger for at de bliver våde men støvfrie, men hvornår tørrer de så igen?. Det er mine meninger, som jeg håber kan få de kloge ud af skabet til at komme med noget konstruktivt. vh og tak Per
mercelsker
Indlæg: 247
Tilmeldt: 18. dec 2010, 23:08
Geografisk sted: København

Re: Covers, hvad skal man vide?

Indlæg af mercelsker »

Hej,

Ja det er præcis det jeg mener. Jeg havde engang en motorcykel da jeg boede i syden og jeg var så dum at sætte den under noget plastik i en måneds tid mens jeg var på ferie. Da jeg kom tilbage bar begge udstødninger rustet i en ring rundt om dem, og endestykkerne faldt af efter kort tid. Selvfølgelig fordi den ikke kunne ånde under plastiken.
Men måske findes der slet ikke en løsning til alt slags vejr..?
Dog vigtigt at finde ud af hvad dælen forskellen er på en til 129 og een til 1500 (ud over prisen!)...

Mvh.
mercelsker
Indlæg: 247
Tilmeldt: 18. dec 2010, 23:08
Geografisk sted: København

Re: Covers, hvad skal man vide?

Indlæg af mercelsker »

Fandt det her på T-Hansens side hvis man klikker på 'teknisk info' på et cover til 500 kr.:

1.Inden helgaragen monteres, skal du sikre dig at bilen er helt ren og uden spor af snavs eller støv. Ved kraftig vind, vil gnidning imellem garagen og beskidt eller støvet lak medføre ridser.
2. Sidespejle skal klappes ind for at lette arbejdet med at tilpasse helgaragen, ligeledes skal antennen sænkes så det plastik-coatede materiale ikke flænges.

3. Tilpas forsigtigt helgaragen til bilen. Undgå at montere helgaragen i blæsevejr, da gentagende smæk/dask fra helgaragen kan lave ridser i lakken.

4. Helgaragen må aldrig monteres på en våd bil!

5. Brug aldrig helgaragen på biler der er helt eller delvis omlakeret efter forskrifter der ikke stemmer overens med bilproducentens. Vent til malingen er helt tør før garagen bruges til biler der er helt eller delvis omlakeret efter fabrikantens forskrifter.

6. Bilen må ikke stå under helgaragen i længere tid, for at undgå problemer med kondens. Vi anbefaler et helgaragen fjernes hver 3.-4. dag for at tjekke om der har dannet sig kondens. Helgaragen sættes på igen, når bilen er helt tør efter ca. 30 minutter.

7. Denne helgarage kan vaskes i almindeligt vaskemiddel. Brug aldrig benzin, opløsningsmidler eller syre.


...Jeg tror jeg undlader at bruge cover udendørs! :shock: :shock: :D
Besvar