Råd søges vedr. køb af brugt W212

Mercedes-Benz til hverdag og hobby
Besvar
NCL
Indlæg: 47
Tilmeldt: 15. nov 2013, 11:55

Råd søges vedr. køb af brugt W212

Indlæg af NCL »

Hej alle

Jeg har (næsten) besluttet mig for, at vores næste bil skal være en Mercedes E-klasse stationcar fra 2010-2012.
Det er "gamle" taxaer jeg kigger på, som har kørt 250.000-300.000 km. og til en pris på omkring 250.000-300.000. Det er stort set alle sammen E200 til de priser.

Jeg er klar over, at der selvfølgelig er en risiko ved at købe en bil, der har kørt så mange km, men omvendt synes jeg, jeg kan læse om mange der skriver, de aldrig har haft problemer.
Hvad skal jeg især kigge efter på denne model (W212 E200)? Hvad er et "must" der skal være skiftet i taxa-tiden og hvad kan man ellers forvente af fremtidige reparationer?
Skal jeg forlange den bliver kørt gennem FDM test eller vil det være bedre at få et Mercedes værksted til at tjekke bilen igennem?

Jeg har læst mig frem til, at det kan være en god ide rent prismæssigt at købe direkte fra vognmanden, men det er jo lidt en jungle at finde rundt i, ift. hvem man skal have fat i. Er der nogen herinde fra, der kan anbefale nogle bestemte vognmænd eller har andre fif? Jeg har ikke så travlt, så jeg vil sagtens kunne vente på den rigtige bil.

På forhånd tak for hjælpen!

Mvh.
Christian
Brugeravatar
BWJ
Indlæg: 3421
Tilmeldt: 3. mar 2009, 20:43
Geografisk sted: DK

Re: Råd søges vedr. køb af brugt W212

Indlæg af BWJ »

Ved køb, så ring rundt til forskellige landvognmænd og forhør dig om mulighederne, man kommer langt ved at være høflig :)
Dyser og converter bør man være opmærksom på, men om ikke andet kan man hos flere aut. værksteder få et gratis tilstandstjek ifm. køb, man så kan forhandle med sælger om.
Nu kan det ikke ses hvilken landsdel du er fra, men ved der er flere gode emner (vognmænd) på sjælland.
ZOOM ZOOM.
tømreren
Indlæg: 1021
Tilmeldt: 12. nov 2012, 12:44
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Re: Råd søges vedr. køb af brugt W212

Indlæg af tømreren »

Jeg kan ikke komme med gode råd omkring det mekaniske.

Men jeg kan støtte op omkring 'BWJ's forslag om at kontakte vognmændene selv og forhøre sig.

Jeg ved bilerne i 'Greve-Solrød Taxa' er pæne og bliver omhyggeligt holdt. Er blevet fortalt de fleste biler er solgt, nærmest inden de er kommet på gaden og køre som hyrevogn. Så lidt eftertragtede MÅ de være...

Glem alt om de hyrevogne der har kørt i de større byer, de er smadrede i undervognen, har skader og buler og er ødelagte af fulde mennesker fra bylivet....
W639 - Vito 120 Avantgarde - 2007
NCL
Indlæg: 47
Tilmeldt: 15. nov 2013, 11:55

Re: Råd søges vedr. køb af brugt W212

Indlæg af NCL »

Jeg bor i Greve, men er selvfølgelig åben for muligheder i hele landet.
BWJ hvilke emner er det du kender til på Sjælland?

Mvh.
Christian
tømreren
Indlæg: 1021
Tilmeldt: 12. nov 2012, 12:44
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Re: Råd søges vedr. køb af brugt W212

Indlæg af tømreren »

En smule pudsigt.... :wink:

Jamen så kender du i hvert tilfælde til DERES biler, eller er stødt på dem i bybilledet.

Held og lykke med søgningen.

Venligst tømreren.
W639 - Vito 120 Avantgarde - 2007
Alcje
Indlæg: 1
Tilmeldt: 14. aug 2013, 11:46

Re: Råd søges vedr. køb af brugt W212

Indlæg af Alcje »

Det er korrekt, at man med fordel kan kigge i landdistrikterne efter de gode eksemplarer af 212'eren. Kan man finde en, der udelukkende er kørt af vognmanden, får man normalt et godt eksemplar. Når man sammenholder alder (antal år og måneder) med kilometerstand, kan man med nogenlunde sikkerhed kunne se, om det er en enligkørende vognmand der har kørt bilen, eller om der har været en eller flere chauffører på.
Men der kan også dukke biler op, hvor alder og kilometerstand faktisk ikke giver mening: Min 212'er, en E350 CDI fra 10. måned 2009, har netop rundet 216.000 km., og har også netop rundet 4 år (indregistreret d. 03-12-2009). Det er udelukkende mig, der har kørt bilen. Den er kørt så blødt, som en mor pusler sit spædbarn. Når den på fire år kun har kørt 216.000 km., skyldes det naturligvis, at bilen har holdt meget stille. Årsagen til det, er at jeg har et arbejde ved siden af, og når jeg passer det, holder bilen altså stille. Jeg har, siden jeg blev vognmand i 1995, holdt fast i, at jeg ikke har chauffører på bilen. Men det har den konsekvens, at jeg har en bil til salg, som er blevet to år ældre end den typiske frikørte taxa, men har gået 100.000 km. mindre end mange andre frikørte... Min udfordring er - som altid, når jeg skal sælge en bil - at finde en køber, som anerkender, at det lave kilometertal og måden bilen er behandlet på, har indflydelse på prisen. Eller sagt på en anden måde: Der er en verden til forskel på en bil som min, og de chaufførbetjente taxaer, der er så rigt repræsenteret på markedet. Og det koster noget...
NCL
Indlæg: 47
Tilmeldt: 15. nov 2013, 11:55

Re: Råd søges vedr. køb af brugt W212

Indlæg af NCL »

Der var ikke rigtig nogen gevinst hos Greve-Solrød Taxa, og en søgning på "taxavognmand" giver omkring 700 resultater på Sjælland alene, og man kan jo ikke se, hvilke biler de hver især kører. Det virker lidt svært, hvis ikke man lige "kender nogen der kender nogen".

Er der slet ingen herinde, der kender nogle konkrete vognmænd, der kører W212 E200 stationcar ?? Så kontakt mig gerne :)

Derudover, hvad er så jeres erfaring med 5 gear vs. 7 gear? Hvilken skal man vælge? Har pt. kun været ude og prøve 5 gear.

Mvh.
Christian
Brugeravatar
JayZee
Indlæg: 287
Tilmeldt: 4. mar 2014, 13:16
Geografisk sted: Svendborg

Re: Råd søges vedr. køb af brugt W212

Indlæg af JayZee »

Jeg vil ikke komme med noget "firkantet" input, men ville personligt ikke selv købe direkte ved en vognmand - du har ZERO garanti/reklamationsret - nogle vil kun sælge til CVR-nr. og nogen har løbende aftale med forhandlere om priser mm. De vil evt. heller ikke tage din brugte bil i bytte.

Du betaler 25-30.000 ekstra ved at købe ved en forhandler med det det indebærer af fordele. Check Gørløse, Pavegydens......

Vedr. W212 E200, så er det pga. emmissionskrav for taxi en "lille" (så vidt jeg husker 4-cyl.) motor og derfor skal du ikke købe den hvis du regner med at kører 50-60.000 om året! Så hellere en ældre bil med større motor (R6)

De første 7-trins gearkasser var ikke noget at skrive hjem om! Den 4/5-trins er god gammel gennemprøvet teknologi og er ikke til at slå ihjel. Ja, den rykker nok lidt mere end en nyere model, men det er ikke mere end når de flese skifter manuelt!
IMHO
Mvh
John
Solgt MB E320 CDI (R6) AVANTGARDE (2003) >600k km
MB E320 CDI (V6) AVANTGARDE (2007)
tømreren
Indlæg: 1021
Tilmeldt: 12. nov 2012, 12:44
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Re: Råd søges vedr. køb af brugt W212

Indlæg af tømreren »

Citat fra ovenstående indlæg; "Den 4/5-trins er god gammel gennemprøvet teknologi og er ikke til at slå ihjel."

Det kan jeg ikke give dig ret i 'JayZee'.

Prøv at søg i teknik forummet med søgeord 'moment omformer', 'converter' eller 'gearkasse'.... :?

Problemer, problemer, problemer..... :evil:

Venligst tømreren
W639 - Vito 120 Avantgarde - 2007
Besvar